Aktuel status på 2016-mål

På denne side finder ud en aktuel status på mine 6 mål for 2016:

#1 Økonomiske mål

1. januar: Jeg har udarbejdet en indkomstplan for hvad jeg bør tjene i løbet af hele året, og i de enkelte måneder.


#2 Nyt firmawebsite

1. januar: Websitet har været undervejs i snart et år, og er vel cirka halvt færdigt. Nu må jeg prioritere at få det helt i mål.

5. januar: Jeg har besluttet at jeg skal have websitet færdigt inden den 31. januar, hvor jeg tager på 14 dages arbejdstur med Refuga.


#3 E-bog

1. januar: Jeg har en løs struktur klar, men intet er skrevet endnu. Overvejer stadig om jeg skal involvere andre i projektet, og invitere forskellige eksperter til at skrive udvalgte afsnit.


#4 Digital tjeneste

1. januar: Jeg har idéer til fire forskellige digitale tjenester/online services/apps på tegnebrættet. De er meget forskellige både i koncept og kompleksitet. Jeg bliver nødt til at finde ud af hvilken af de fire idéer jeg vil gå videre med i 2016.


#5 Undervisning

1. januar: Det var faktisk min kæreste som for et par måneder siden foreslog at jeg skulle begynde at undervise i iværksætteri, og siden da er det en idé som jeg har gået og funderet lidt over. Undervisning kan jo foregå på mange måder og i mange former, og jeg er ikke helt afklaret med hvilken kontekst det skal foregå i.
Men lysten er der i hvert fald til at lave en eller anden form for praktisk forløb, hvor jeg undervejs får hjulpet nogle mennesker i gang med at starte deres forretning op, og får givet dem de bedste forudsætninger for at få succes med deres projekt.


#6 Oplæg/foredrag

1. januar: Nu har jeg igennem de seneste år deltaget i en lang række faglige arrangementer og har hørt oplæg fra både etablerede eksperter og upcoming stars. Og jeg har også hørt en del oplæg hvor jeg har tænkt at det kunne jeg sgu da gøre mindst lige så godt. Så derfor har jeg besluttet at 2016 skal være året hvor jeg holder mit første faglige oplæg for en større forsamling.