Om Bloggen

Hej, og tak fordi du lægger vejen forbi :)

Jeg har startet bloggen her som en del af mit nytårsforsæt for 2016.
Hvis du er interesseret, så kan du læse meget mere om tankerne bag nytårsforsættet i dette blogindlæg.

Men for at gøre en lang historie kort, så er jeg kommet frem til den erkendelse, at løse målsætninger, og mål jeg sætter for mig selv uden at fortælle om dem til omverdenen, de har det med alt for ofte at blive nedprioriteret, og typisk aldrig færdiggjort.

Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at den utilfredsstillende følelse af ikke at komme i mål med sine projekter, den er jeg efterhånden godt og grundig træt af.

Derfor har jeg besluttet at gøre tingene på en lidt anden måde her i 2016.

Først og fremmest har jeg sat mig nogle meget klare (og ambitiøse) mål for 2016. Væk med "ønsker og håb" til fordel for noget konkret og målbart.

Dernæst har jeg oprettet denne blog, da jeg som sagt har erkendt, at det ikke er nok at jeg selv forsøger at holde mig op på mine mål.
Jeg har brug for at du, og resten af verden, kan holde mig lidt i ørerne, og derfor vil jeg benytte bloggen her til hver måned at give dig en opdatering på min fremdrift.

Mit håb er at jeg ved at indvie omverdenen i min kamp for at nå mine mål, føler et større incitament og en større forpligtigelse til rent faktisk at få tingene gjort.

Målene

Men nok snak. Her er mine mål for 2016:

  1. Fastsætte og opfylde indtjeningsmål på måneds- og årsbasis.
  2. Færdiggøre siteboost.dk (Deadline: 31. januar).
  3. Færdiggøre og udgive min første e-bog (Deadline: 31. marts).
  4. Udvikle og lancere minimum én af de digitale tjenester som jeg pt. har på idéstadiet (Deadline: 31. december).
  5. Starte op med undervisning i iværksætteri.
  6. Holde minimum ét foredrag ifm. et seminar, en worksshop, en konference el.lign.